Ignatiansk spiritualitet
Gud i alt og alt i Gud
Jeg vejleder ud fra og bruger øvelser udformet af Ignatius af Loyola (1491-1556). Han var en baskisk hofmand, levemand og soldat, hvis liv tog en brat drejning, da han blev såret ved slaget i Pamplona i 1521, og måtte tilbringe mange måneder til sengs. For at få tiden til at gå, læste han. Den litteratur som fandtes i hjemmet var helgenlegender og ridderromaner. Ignatius lagde mærke til hvordan de to slags litteratur påvirkede ham: Helgenlegenderne efterlod ham glad og energisk, mens ridderromanerne efterlod ham forstemt. Det ignorerede han ikke, tværtimod: Ignatius betragtede energien og glæden som en slags puf i en anden retning end tidligere, og han forlod sit privilegerede liv for at efterligne helgenerne og søge Gud. Et væsentlig træk ved den ignatianske spiritualitet er at lytte til sine følelser, og være opmærksom på de små nudges, de puf man får fra Gud. At spørge: Hvad har bevæget mig? Taler det ind i mit liv lige nu? Hvordan kan jeg gå videre med dette? I ignatiansk spiritualitet er Gud i alt, ikke kun bibelen, eller gudstjenesten, men i naturen, musikken, vores forhold til andre.
Ignatius var soldat og vant til at man kunne blive bedre til noget ved at øve sig. Han formulerede et sæt, om du vil, “træningsøvelser” til det åndelige liv, de såkaldte åndelige øvelser. De består dels af filosofiske overvejelser, men også kontemplationer, hvor man går ind i bibelhistorier med fantasien. Kunsten kan ligeledes bruges.
Jeg bruger især de bibelske kontemplationer til kortere retræter. De fulde åndelige øvelser gives som en retræte over 30-dage.