Bøn

Alene eller med andre, med ord eller uden

Bøn er at opløfte hjertet og sindet til Gud. Vigtigst er at vi fortæller Gud hvad vi har på hjertet. Hvordan ved vi hvad det er? Ved at skue indenad. Åndelig vejledning og retræter hjælper os til det.

Hvordan udtrykker vi det? Med egne ord og efter fattig evne. Man kan også bruge bønner, som man lærer udenad, eller salmer og sange, som taler til én. Nedenunder finder du en slags “bedemølle” med klassiske bønner.

Man kan bede for sig selv, eller i fællesskab med andre. Gudtjenesten er en måde at bede sammen med andre, ligeledes tidebøn og lectio divina. Man kan bede uden ord ved at meditere. Nogle mediterer med et såkaldt mantra.

Herre, kom snart og oplys natten. Ligesom døende længes, sådan længes jeg efter dig. Sig til min sjæl, at intet sker uden at du tillader det, Og at intet, som du tillader, er trøstesløst. Jesus, Guds Søn, du stod tavs foran dem, som dømte dig. Gør mig tavs indtil jeg har besindet mig Og ved, hvad jeg skal sige, og hvordan jeg skal tale. Vis mig vejen, og gør mig villig til at vandre den. Dårskab er det at tøve og farligt at gå videre, Oplys mig i min rådvildhed og vis mig vejen. Jeg kommer til dig, ligesom den såede kommer til lægen. Giv, Herre, mit hjerte ro.

Gud, du har elsket os først, men vi taler om dig, som om du bare havde elsket os først een gang i fortiden. I virkeligheden er det dag for dag, hele livet igennem, at du elsker os først. Når vi vågner om morgenen og vender vor sjæl mod dig, kommer du os i forkøbet - du har elsket os først. Dersom jeg står op før daggry og i samme øjeblik vender min sjæl i bøn til dig, da er du allerede der - da har du elsket mig først. Når jeg lægger alt det bag mig som forstyrrer og søger ind i sjælen for at tænke på dig, da er du stadig den første. (...)

Fremfor alt have tillid til Guds langsomme arbejde. Fra naturens hånd er vi utålmodige, vil gerne nå i mål med det samme og helst springe de mellemliggende trin over. At være på vej mod noget nyt og ukendt gør os utålmodig. Men det ligger i fremskridtets natur at være forbundet med faser af ustabilitet – og at det kan være lang tid om at udfolde sig. Sådan tror jeg det er med dig. Dine tanker modnes gradvist – lad dem vokse, lad dem tage form uden unødigt hastværk. (...)

I mig er mørke, Men hos dig er lys. Jeg er alene, men du forlader mig ikke. Når jeg er modløs Finder jeg hjælp hos dig. Når jeg er uden ro, Finder jeg fred hos dig. I mig råder der bitterhed, Men hos dig finder jeg tålmod. Jeg forstår ikke dine veje, Men du forstår vejen til mig.

Men nu siger Herren, Han som skabte dig, Jakob, Han som dannede dig, Israel: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, Jeg kalder dig ved navn, du er min. Går du gennem vand, er jeg med dig, Gennem floder, Skyller de ikke sammen over dig; Går du gennem ild, Bliver du ikke forbrændt, Flammen brænder dig ikke. For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige er din frelser. …du er dyrebar in mine øjne, Højt agtet, og jeg elsker dig (...)

Tidligere

Næste

Kate Toft Madsen

Bøn

Alene eller med andre, med ord eller uden

Kate Toft Madsen